Tanker om Dominans.

 

Jeg har længe været Switch, eller rettere min definition af Switch, der er jo mange definitioner. I den sammenhæng har jeg fået stor respekt for de ”rene” Dominante som findes i miljøet. Som m’er og tøs tænkte jeg ikke meget på det. Men som Dominant skulle jeg jo også fylde den rolle, og kors hvor er der meget arbejde i det.

 

Ja, arbejde. Det er jo ikke kun at smække rundt med tøsen den aften hvor alt det sjove foregår, der er jo også et ansvar for at sætte hende op til det, så hun er så tændt hun sejler, det kan være ok sjovt, men bagefter, er der jo også et kæmpe ansvar op til en uge efter at klimaks er nået…  Jamen det er da ikke sjovt.. Jeg har fået mit kick ud af det, hvorfor skulle jeg så kere mig om hvordan og om hun lander på sine fødder når hun er færdig med at flyve??  Jeg ved det godt egoistisk ikke ?  Jeg er ikke en ægte Dominant.

 

Der skal jo så også holdes den almindelige kontakt indtil næste gang vi starter på opbygning til en ny seance, og ikke en eneste gang i løbet af den tid, kan jeg falde ud af rollen, jeg skal hele tiden være klar til at være bestemmende, passe på hun ikke falder ud af sin rolle… puuu besværligt og ikke spor sjovt.. Derfor STOR respekt til de ægte Dominante som synes det er fedt og som tænder på den del, I alene får hele pakken og ikke kun den top af isbjerget som er oven vande.

 

 

Så sidder jeg igen og filosoferer… På alle hjemmesider og profiler, kan jeg læse om at alle Dominante og S’ere ved at det er en gave de får, når en slavinde/tøs/m’er underkaster sig deres vilje og acceptere deres overlegenhed, men ikke et eneste sted kan jeg læse, hvor gode de er til at passe på den gave, og hvor gode de er til at sikre at tøsen føler sig værdsat, at hun føler hendes gave bliver påskønnet også i dagene efter. Men igen.. det er jo ikke helt så givende for den Dominante, bare hun virker næste gang hun bliver taget ud af skabet. Hvilket får mig til at tænke på at på et af S/m stederne har de dekoreret med små barbiedukker som er bundet op på forskellige måder, det er da en drøm ikke??

Nå, men nu skal I ikke tro at jeg er spor bedre, det er jeg ikke… derfor har jeg valgt at udleve min Switch side, på en måde som tager højde for at jeg er almindelig dødelig og foretrækker kun at bruge mine kræfter i nuet. Det betyder at jeg foretrækker at udleve den med kvindelige m’ere, som er meget bevidste om sig selv og deres behov. Jeg vælger klart ikke at flytte mange grænser ej heller skubbe særlig voldsomt til dem. Jeg nyder at slå for at se ekstasen i kvinden, hendes lyst til pisken, og jeg nyder meget at forkæle hende med pisken. Den egoistiske del er så at det betyder at jeg efter klimaks ikke behøver at bruge meget tid på at samle op igen.

 

Jeg foretrækker de m’ere jeg ”leger” med, at de er stolte af sig selv og af den gave de giver mig. Jeg ved at jeg ikke får den fulde pakke, som jeg ville få, hvis jeg var ægte Dominant. Når jeg vælger ikke at involvere mig psykisk med min underkastede får jeg også kun de 10% som stikker op over overfladen. Men det er jo heldigvis mit valg. Men derfor vil jeg heller aldrig lægge et halsbånd på en. Det ville give os begge alt for lidt godt, men alt for mange skuffelser. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.. men skal vi ikke bare sige, at det ikke ligger i kortene…